I det følgende vil vi give dig grundlæggende viden til din rehabilitering efter hjernerystelse.
Finansiering af behandling
Hvis du melder skaden til din ulykkesforsikring, så kan du ofte få dækket omkostningerne til det meste af din behandling op til et år efter skaden så længe, at du har en henvisning til diverse behandlere fra egen læge. Alternativt kan du få dækket behandlinger via en privat sundhedsforsikring. En privat sundhedsforsikring dækker ofte et bredere udvalg af behandlingsformer. Ligeledes dækker den ofte fortsat behandling af skaden mere end et år efter, at den har fundet sted. Derudover har sundhedsforsikringer mange gange ikke de samme krav til henvisninger fra egen læge.
Alkohol, kaffe, og smertestillende
- Alkohol: Nogle patienter oplever, at alkohol i sig selv forværrer symptomerne, mens andre oplever, at symptomerne på den korte bane bliver dæmpet for sidenhen at opleve en symptomforværring, når alkoholens virkning igen forsvinder. Uanset bør du være meget forsigtig med alkohol, særligt i de første uger/måneder efter hjernerystelsen. Hvis du sidenhen vurderer, at det er vigtigt for dig at nyde alkohol, så start med et glas og observer i de efterfølgende timer og dage, hvorvidt dine symptomer forværres.
- Kaffe, stimulanser osv. Det er svært at forholde sig roligt og mærke sine symptomer, hvis man konstant fylder kroppen med energi. Overvej derfor at holde igen med brugen af koffeinholdige drikke, særligt i de tidlige faser efter en hjernerystelse
- Undgå at smertestillende medicin bliver hverdag. Smertestillende medicin som Panodiler kan føre til fremtidig hovedpine, hvis de bruges for hyppigt. Med andre ord kan smertestillende medicin virke på den korte bane, men være rigtig skidt på den lange bane. Forsøg derfor at minimere brugen af smertestillende medicin.
Hvile og mentale pauser
Din hjerne har ekstra brug for pauser og hvile, da din hjerne hurtigere bliver træt efter en hjernerystelse. Tænk på din hjerne som et batteri – lige nu holder batteriet ikke så længe, og skal oftere genoplades. Derfor er det vigtigt, at du husker at planlægge og tage mentale pauser i løbet af dagen. Planlægningsværktøjet kan hjælpe dig med at planlægge pauser ifm. studie/arbejde, fysisk og social aktivitet. Sidenhen vil den også med hensyntagen til dine symptomer hjælpe dig med at mindske længden og mængden af pauser. Du kan både tage de mentale pauser siddende og liggende, men forsøg ikke at falde i søvn. Forsøg så vidt muligt at sove om natten og hvile om dagen.
Hvad er en mental pause, og hvordan tager man den
Hvordan en mental pause tages kan være forskelligt fra person til person, og vil være forskelligt alt efter, hvilket genoptræningsstadie du befinder dig på. Det vigtigste er, at pausen er mentalt og fysisk afslappende for dig. For nogle kan det være at strække sig, tage noget at spise eller gå en kort tur, og for andre vil det være at tage 10-20 minutter med lukkede øjne og stille musik. 10 minutter eller længere med lukkede øjne og stille musik vil særligt være anbefalingen i de tidlige stadier af hjernerystelsesrehabilitering. Når du har lukkede øjne, så slapper din hjerne mere af, da hjernen så ikke skal forholde sig til synsindtryk.
At overkomme mentale barrierer ift. mentale pauser
Det kan være, at du enten af hensyn til internt eller eksternt pres føler, at pauser er et tegn på svaghed. Paradoksalt nok viser forskning, at vi er mere efficiente og effektive, når vi tillader os selv at tage mentale pauser, og du vil meget vel opleve, at du kan gøre det samme på kortere tid, når du begynder at tage mentale pauser i løbet af dagen.
Derudover kan det være, at du tænker, at det ikke er muligt for dig at lægge mentale pauser ind, fordi at andre, så vil opfatte dig på en bestemt måde. Det er en tankegang som du bliver nødt til at lægge fra dig. I stedet så tillad dine omgivelser at få indsigt i den situation du står i. Så snart dine venner, familie osv. lærer, at du har behov for mentale pauser, og du lærer at være tilpas med at tage dem i deres selskab, så vil du opleve, at det bliver lettere at socialisere og arbejde eller studere sammen med dem.
Prøv at forestille dig den omvendte situation, at du er familiemedlem eller ven til en med hjernerystelse. Ville du ikke gøre alt, hvad du kunne for at hjælpe dit familiemedlem eller din ven til at komme sig? Du ville sikkert ikke opfatte det, at tillade din ven eller dit familiemedlem nogle mentale pauser af til, som at du rent faktisk gjorde noget for at hjælpe.
Hvordan du kan flette mentale pauser ind i hverdagssituationer
- I supermarkedskøen. I stedet for at ærgre dig, når du ser en kø i supermarkedet, så glæd dig i stedet over, muligheden for at tage en mental pause. Fikser dine øjne på et punkt på gulvet og tillad dig selv at falde i staver. Træk samtidigt vejret dybt gennem næsen.
- På toilettet. I stedet for at finde din telefon frem, når du sidder på toilettet, så brug tiden med lukkede øjne og dybe vejrtrækninger, og tillad evt. dig selv at blive siddende lidt længere end du normalt ville.
- Når andre skal på toilettet. Når du pludselig sidder selv i et lokale til en hyggeaften med en ven, familie eller kæreste, så i stedet for at tage din telefon frem og udfylde ventetiden med at kigge på den, så udnyt i stedet muligheden til kort at lukke øjnene og tage dybe vejrtrækninger igennem næsen.
- Ved frisøren. I stedet for at smalltalke med frisøren, læse i blade eller kigge på din telefon, så fikser dine øjne på et punkt på væggen eller gulvet og tillad dig selv at slappe af.
- I forbindelse med transport i bus, metro, tog eller som passager i en bil. Udnyt transport til at slappe af i hovedet, luk eventuelt øjnene og tag dybe indåndinger. På længere ture kan du overveje at have musik eller podcast i ørene, mens du har lukkede øjne.
Aktivitetsniveau og symptomfremprovokering
Selv om du efter en hjernerystelse skal holde flere pauser og slappe mere af, så er det vigtigt, at du ikke bliver inaktiv. Inden for hjerneforskning tales der om “Use it or Loose it” hvilket ift. hjernerystelsesrehabilitering skal forstås som, at det er vigtigt til en vis grad at blive ved med at lave de aktiviteter, som du var i stand til før hjernerystelsen. For ellers kan det blive endnu hårdere at vende tilbage til det du kunne før hjernerystelsen.
Men “Use it or loose it” besværliggøres af, at det samtidigt er vigtigt at stoppe med aktiviteten lige før, at dine symptomer blusser op. For at gøre det endnu mere besværligt, så vil du nogle gange opleve, at dine symptomer først kommer timer efter, at du stoppede med aktiviteten.
En tommelfingerregel til at finde balancen mellem fortsat at bruge hjernens funktioner og stoppe før kraftig symptomforværring er; at let symptomoplusning er okay så længe, at den er væk 15-30 minutter efter, at aktiviteten er afsluttet, og helt væk morgenen efter.
For at opnå denne balance er det derfor vigtigt at planlægge pauser, så du ikke skubber dig udover dine nuværende grænser. Planlægningsværktøjet kan hjælpe dig med at opnå denne balance ift. studie, arbejde samt sociale og fysiske aktiviteter. Men generelt betyder det, at du med fordel især i de tidlige faser efter hjernerystelsen kan forsøge at dele selv små hverdagsaktiviteter ind i intervaller. Tillad eksempelvis dig selv at tage en pause under tømning af opvaskemaskinen, rengøring eller sammenlægning af vasketøj og start med en masse korte gåture i stedet for en lang. Det vigtige er, at du bliver ved med at lave så mange aktiviteter som muligt, der samtidigt ikke fremprovokere symptomerne for meget.