I denne del vil vi gå igennem følgende aspekter af mental sundhed. Mental sundhedsbevidsthed og egenomsorg, copingstrategier og følelsesregulering, meditation og visualisering, opsøgning af selskab og kontakt med dine nærmeste samt misinformation.
Mental sundhedsbevidsthed og egenomsorg
Efter en hjernerystelse er det helt normalt at opleve perioden som mentalt hård. Derfor er det også vigtigt, at du er ekstra opmærksom på og accepterer de følelser, som du måtte opleve som konsekvens af de begrænsninger som skaden midlertidigt sætter for dig. De følelser kan komme til udtryk som tristhed, bekymring eller frustration. Hvis du oplever, at omfanget af de følelser bliver gradvist mere negative, overvældende eller ude af kontrol, så bør du opsøge egen læge til en snak om dit mentale helbred.
Copingstrategier og følelsesregulering
En af de hårdest udfordringer ifm. rehabilitering efter en lidt længerevarende hjernerystelse er, at man ikke er i stand til at forudse, hvornår ens tilstand vil blive forbedret, eller hvornår symptomerne vil forsvinde helt. Denne mangel på kontrol kan efterlade en frustreret og fortvivlet. Det er følelser, som er helt normale og som du bliver nødt til at acceptere er til stede, men der findes en række copingstrategier, som du kan bruge til at håndtere frustrationerne og følelserne. I det følgende vil vi tage dig igennem 7 af dem:
Copingstrategi 1: Accepter situationen og mind dig selv om, at det du går igennem er midlertidigt. Der er ingen garanteret tidslinje for bedring, men du vil over tid opleve bedring. Undgå derudover så vidt muligt, at bruge for meget tid på at sammenligne dig selv med, hvad du kunne før hjernerystelsen.
Copingstrategi 2: Selvom du skal opfatte situationen som midlertidig, så er det vigtigt at fokusere på ikke at sætte dit liv på pause. Mind dig selv om citatet af Elanor Roosevelt: “Livet handler ikke om at vente på, at stormen passerer, men at lære, hvordan du kan danse i regnen.” Forsøg at fylde dit liv med aktiviteter, der gør dig glad som du fortsat kan gøre uden, at aktiviteterne fremprovokerer symptomerne for meget. Det kan inkludere at lytte til gode podcasts eller lydbøger, nyde god mad og drikke eller tage et langt varmt bad. Lav eventuelt en liste over de ting, der gør dig glad, som du fortsat kan lave, og planlægge dem ugentligt.
Copingstrategi 3: Lav de nødvendige livsstilsændringer. Accepter for nu, at du ikke behøver at stræbe efter det perfekte. Det inkluderer renligheden af dit hjem, din fysiske træning, overholdelse af aftaler samt akademisk og arbejdsmæssig performance.
Copingstrategi 4: Lær dig selv sunde vaner. Prioriter faste og strukturerede søvnvaner, forsøg at spise en sund kost og forsøg at lave fysisk aktivitet i det omfang dine symptomer tillader. Øv dig i ikke at tjekke din telefon, Facebook eller andre hjemmesider som underholdning, når du keder dig. I stedet, så tillad din hjerne at slappe af.
Copingstrategi 5: Hvis du har mulighed for det, så prioriter at bruge tid sammen med dit kæledyr. Det er videnskabeligt bevist, at hjernerystelsespatienter med længerevarende følger kan opleve en positiv effekt på deres mentale helbred ved at bruge tid med deres kæledyr.
Copingstrategi 6: Overvej at opsøge professionel hjælp, andre med hjernerystelse eller et hjernerystelsesnetværk. Selvom det er vigtigt, at du fortsat snakker med dine nærmeste om, hvordan du har det, så kan det være svært for dem at forstå, hvad det er, du går igennem. Det kan derfor måske hjælpe dig at snakke med nogen, som går, eller tidligere har gået, igennem det samme.
Copingstrategi 7: Opfat din nuværende situation som en pause. Det kan være, at du plejer at være den som står for at arrangere sociale aktiviteter, middage, byture eller fører an i gruppearbejde. Men for nu kan du tillade dig at læne dig tilbage og lade andre tage over for en stund.
Meditation og visualisering
To populære og evidens baserede metoder til at forbedre sit mentale helbred er meditation og visualisering.
Meditation involverer brugen af forskellige teknikker, såsom fokus på åndedrættet eller mindfulness, med det formål at opnå en bestemt tilstand af ro og afslapning. Du kan lære at meditere igennem bøger, Youtube, hold osv. Hvis du oplever stress, angst eller et større omfang af frustrationer, så kan en copingstrategi være dagligt at meditere. Meditation kan også fungere som en metode til at lade dine batterier op, når du mærker symptomforværring. Så overvej at begynde at meditere dagligt.
Visualisering involverer mentalt at øve en fremtidige situation og det ønskede resultat af den situation, med det formål at ændre ens opfattelse af en given situation til at være mindre stres- og symptomfyldt. Denne teknik kan være særligt brugbar, hvis du oplever, at bestemte situationer medfører symptomforværring. For eksempel dagligvareindkøb, at møde op i skole eller på arbejde eller at deltage i en socialmiddag. Forud for de aktiviteter kan du mentalt øve, hvordan du er afslappet under aktiviteten, hvordan du tager mentale pauser, og hvordan du endeligt går hjem i tide før, at symptomerne fremprovokeres.
Opsøg fortsat selskab og kontakt med dine nærmeste
Uanset om måden du socialiserer, har ændret sig efter din hjernerystelse, så undgå at isolere dig selv, da det kan føre til negative følelser og et udfordret mentalt helbred. I stedet er det vigtigt at du fortsat prioriterer socialt samvær. Fortsæt med at holde dine nærmeste opdateret på din situation, så de har en chance for at forstå, hvad det er du går igennem, så de kan støtte dig og være sammen med dig på dine præmisser. Hvis du har svært ved at forklare din situation eller hvis du synes det er drænende at forklare det samme igen og igen, så kan du overveje at vise din familie, venner, holdkammerater, kollegaer, klassekammerater osv. de respektive lydklip som du kan finde under ”Nyttig viden” i mappen ”Lydklip til dine omgivelser”.
Misinformation
Der eksisterer meget misinformation om hjernerystelse og rehabilitering efter hjernerystelse, både generelt og vedr. specifikke oplevelser. Forsøg derfor at holde din indhentning af viden til anerkendte kilder og undgå at læse eller høre om katastrofehistorier, som unødvendigt kan fremprovokere bekymring.