Hvis du oplever at symptomer efter hjernerystelse har en varighed på mere end 3 måneder, så kan en eller flere af nedenstående tilstande være årsag til, at det tager lidt længere tid at komme sig. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er sikkert, at nogen af nedenstående tilstande er gældende for din situation, og selv hvis det er så husk på, at hjernen er i stand til at genoprette det, da hjernen som sagt er plastisk.
Du kan derfor lige så vel opfatte følgende som et overblik over, hvad diverse specialister eventuelt vil lede efter, eller forsøge at afhjælpe, som en del af deres behandling.
Mulige årsagsforklaringer
Første tilstand er et overaktivt nervesystem. Det autonome nervesystem består af to modsatrettede nervesystemer, det sympatisk og det parasympatisk nervesystem. Det sympatiske nervesystem er det, der tilfører dig adrenalin i situationer som du kan opfatte som farlige, vredesfremkaldende eller hvor det er nødvendigt at reagere hurtigt. Modsat sørger det parasympatiske system for, at du efterfølgende kan slappe af igen, og det er det, der aktiveres, når vi sover eller mediterer. Efter en hjernerystelse, kan det være, at din hjernes evne til at balancere de 2 systemer er midlertidigt ude af balance. Derfor kan det sympatiske system have overtaget en dominerende rolle, hvilket fører til, at hjernen opfatter langt flere situationer som stressende eller farlige. Det medfører, at hjernen hurtigere trættes, hvilket kan frembringe symptomer som hovedpine, kvalme og træthed. Nervesystemet dæmpes ofte af sig selv over tid, men det kan også hjælpes på vej af medicin og meditation.
Alternativt kan det være, at din hjerne som et resultat af hjernerystelsen arbejder mindre efficient og derfor bruger et større område af hjernen til at løse opgaver, end hvad den gjorde før hjernerystelsen. Det kan føre til, at du trættes hurtigere end normalt eller, at opgaver føles mere uoverskuelige. En måde at overkomme dette er ved at udføre aktiviteter i intervaller og bevidst indlægge pauser, for derefter langsomt at øge belastningen. Det er hvad, der forsøges i planlægningsværktøjet.
En tredje forklaring kan være, at din hjernes evne til at filtrere lyd, lys og lugt stimuli er ude af balance. Derfor kan symptomer fremprovokeres af denne overfølsomhed. De symptomer vil ofte forsvinde langsomt i takt med, at du vænner dig til sanseindtrykkene igen. Derfor er det vigtigt, at du er påpasselig med overdrevet brug af ørepropper og solbriller, da en vigtig del af genoptræningen er langsomt at vænne sig til sanseindtryk igen.
En fjerde forklaring, på de symptomer som du oplever efter en hjernerystelse, kan være, at hjernens evne til at autoregulere hjernens blodtilførelse er svækket. Det betyder, at når du dyrker motion, går på trapper eller har hovedet nedad, så vil cirkulationen af blod til hjernen stige, men hjernen vil have svært ved at håndtere den øgede blodcirkulation. Det kan fremprovokere symptomer som hovedpine, træthed, søvnproblemer og svimmelhed. Problemet består i, at hvis der uden videre dyrkes motion med denne tilstand, så kan du opleve tilbagefald. Tilbagefald som kan være korte, eller som kan tage flere dage eller uger med hvile at komme sig ovenpå. Du kan evt. snakke med din læge eller fysioterapeut om, hvorvidt det ville give mening for dig at gå igennem gradueret pulstræning.
En femte forklaring kan være, at dit samsyn er ude af balance efter hjernerystelsen. Samsynet er det som på trods af, at vi har to øjne sikrer, at vi kun ser et billede. Hvis samsynet er ude af balance, så kræver det ekstra anstrengelse at samle de to stimuli du modtager til et billede. Resultatet er, at man kan opleve hovedpine, synsforstyrrelser, søvnproblemer, træthed, kvalme og svimmelhed. Det kan bl.a. genoptrænes ved en neuro-optometrist.
En sjette forklaring kan være, at du har fået en lille ubalance i det vestibulære system. Det vestibulære system er en del af dit balancesystem og sidder i det indre øre. Skader på dette kan bl.a. andet fører til synsforstyrrelser, svimmelhed og kvalme. 30% af alle hjernerystelsespatienter oplever skader på det vestibulære system. Det er symptomer som ofte kan behandles ved en fysioterapeut med speciale i hjernerystelser eller med speciale i det vestibulære system.
En syvende forklaring kan være, at nogle af symptomerne stammer fra, at nakken er blevet beskadiget i forbindelse med hjernerystelsen, eller at du spænder op i nakken på grund af hjernerystelsen. Det kan medføre symptomer som hovedpine, kvalme og svimmelhed. Et nakketraume kan behandles ved en fysioterapeut eller kiropraktor.
Endeligt kan det være, hvis du har haft senfølger efter hjernerystelse længe, at symptomerne skyldes netop det. Hjernen har vænnet sig til at bestemte aktiviteter gør ondt, og opfatter det som den nye normaltilstand. Den gradvise genoptræning vil her langsomt vænne hjernen til, at aktiviteterne ikke gør ondt.
Endnu en gang er det vigtigt at understrege, at det ikke er sikkert, at nogen af de nævnte tilstande er gældende for dig, og selv hvis de er så husk på, at hjernen er i stand til at genoprette det, da hjernen er plastisk.
Hvad nu, hvis jeg får endnu en hjernerystelse
En naturlig bekymring, når en hjernerystelse tager lidt længere tid at komme sig over, er hvad nu hvis jeg får endnu en hjernerystelse. Du skal selvfølgelig forsøge ikke at komme til skade med dit hoved igen, men skulle uheldet være ude, så er det slet ikke sikkert, at den næste hjernerystelse vil føre til et længerevarende forløb. For skulle du pådrage dig endnu en hjernerystelse, så vil du formentlig være langt bedre til at håndtere det, da du kan bruge alt det, du har lært i forbindelse med denne hjernerystelse.
Méngrads- og erhvervsevnetabserstatning
I tilfælde af at din skade skulle gå hen og medføre længerevarende komplikationer, så kan du opnå erstatning for en eventuel méngrad fra din ulykkesforsikring. Derudover er der mange danskere som, enten via deres pensionsordning, gennem deres sundhedsforsikring eller private forsikring, har en erhvervsevnetabsforsikring. En erhvervsevnetabsforsikring kan dække eventuelt tabt fremtidig arbejdsindkomst som konsekvens af skaden.
Husk på at det på ingen måde er sikkert, at det vil blive nødvendigt at gøre brug af nogen af ovenstående forsikringer, da der stadig er masser af håb for, at du kan rehabilitere. Men uanset, så få anmeldt skaden til alle dine forsikringer med det samme, eller om ikke andet tidligt efter skaden. Det er for at sikre, at du ikke bliver fanget af eventuelle regler i din forsikringspolice om, at en skade skal være anmeldt inden 6 måneder efter ulykken. Husk at melde skaden både til din ulykkesforsikring, sundhedsforsikring og erhvervsevnetabsforsikring også selv om, du har de tre forsikringer via samme forsikringsudbyder, og at de eventuelt måtte stå på samme police.