I følgende vil vi forsøge at give, dig som holdkammerat eller træner, en forståelse af hvad en hjernerystelse er, og hvad det er din holdkammerat eller idrætsudøver går igennem efter en hjernerystelse.
Hvad er en hjernerystelse?
En hjernerystelse kan forekomme ved en acceleration eller deceleration af hjernen. Det er ofte, men ikke altid, forårsaget af et direkte eller indirekte slag til hovedet. Slaget behøver ikke at være hårdt for at fremprovokere en hjernerystelse og ligeledes er det ikke en forudsætning, at man skal have været bevidstløs, kastet op eller lignende for, at der kan være tale om en hjernerystelse.
Når hjernerystelsen forekommer, skabes der en såkaldt energikrise i hjernen, da hjernen har brug for ekstra energi til at reparere sig selv. Det betyder samtidigt, at hjernen midlertidigt dæmper andre aktiviteter, hvilket kan forklare, at man efter en hjernerystelse oplever symptomer selv ved aktiviteter, som normalt ellers er nemme at udføre.
Når din holdkammerat eller atlet lider af symptomer efter en hjernerystelse, så skyldes det ofte, at hjernen trættes hurtigere end før hjernerystelsen, og når hjernen er træt, så kommer symptomerne ofte. Tænk på hjernen som et batteri. På nuværende tidspunkt er batteriet hurtigere opbrugt, og derfor har patienten brug for oftere at genoplade batteriet. I forbindelse med fysisk aktivitet betyder det, at atleten opfordres til gradvist at vende tilbage til sport, så hjernen langsomt vænnes til den øgede fysiske belastning.
En gradvis tilbagevenden til sport
Det anbefales, at atleten gradvist vender tilbage til sport. Dvs. at atleten gradvist øger belastningen med hensyntagen til atletens symptomer. Til at guide den gradvise tilbagevenden til sport rådes atleten til at følge 6 overordnede trin, refereret til som ”6 steps to return to play”.
Er det mindre end 6 uger siden uheldet, så anbefales det, at atleten opholder sig minimum 24-48 timer på hvert trin, og ikke går videre til næste trin før end, at atleten har kunnet fuldføre nuværende trin uden at opleve symptomer i mindst 24 timer efter endt aktivitet. Atleten har adgang til et planlægningsværktøj for fysisk aktivitet, som i samarbejde med en symptomdagbog guider patienten igennem de 6 trin. Men uanset så vær opmærksom på pludselig symptomopblusning og stop da altid aktiviteten.
De 6 trin for return to play, hvis det er mindre end 6 uger siden uheldet er som følger under. De kan bl.a. også ses af Dansk Idrætsforbunds hjemmeside:
- Niveau 1 at slappe af derhjemme og fokusere på, at begrænse kognitiv, fysisk og social aktivitet. Herunder udskydelse af skole/arbejde, sport og længerevarende socialaktivitet. Denne fase er hovedsageligt tiltænkt de første 48 timer efter hjernerystelsen.
- Niveau 2 er let fysisk aktivitet, herunder kortere gåture, rengøring, madlavning, dagligvareindkøb og cykling på en stationær motionscykel, hvor længden af aktiviteten begrænses til maks. 30 minutter. Ligeledes bør der tages regelmæssige pauser undervejs.
- Niveau 3 er moderat fysisk træning, herunder længere gåture, havearbejde, korte løbeture, cykelture, dans og svømning.
- Niveau 4 er lidt hårdere fysisk træning, herunder længere løbeture, gåture i bakket terræn, længere cykelture, svømning, golf, let styrketræning samt træning med holdet, men uden kontaktdelen.
- Niveau 5 er hård fysisk træning, herunder lange og tempofyldte løbeture, hårde cykelture, svømning, golf og mellemtung til tung styrketræning. Hvis der dyrkes holdsport, kan der nu deltages fuldt i træning inklusive deltagelse i kamplignende situationer, men undlad deltagelse i reelle kampe.
- Niveau 6 er en fuld tilbagevenden til fysisk aktivitet
Ved alle 6 niveauer er det vigtigt at atleten først og fremmest lytter til sin krop og stopper aktiviteten omgående ved moderat eller kraftig symptomforværring. Er det mere end 6 uger siden uheldet vil ovenstående 6 trin blive opdelt i mindre bider, og patienten vil blive rådet til at holde sig længere tid på hvert trin
Særligt til holdkammeraterne
Lad ikke din holdkammerat isolere sig. Mange hjernerystelsespatienter oplever det som mentalt hårdt. Særligt fordi at det er svært at deltage i sociale aktiviteter. For at forebygge eller afhjælpe det, er det vigtigt, at du ikke lader din holdkammerat isolere sig, hvilket er nemt at komme til som hjernerystelsespatient, når man synes, at det gør ondt i hovedet hver gang man er social. Men din holdkammerat kan sagtens fortsat være social. Det skal bare være mere struktureret. Støt især op om at være social med din holdkammerat på hans eller hendes præmisser, og bliv ved med at invitere ham eller hende til sociale aktiviteter.
Når du inviterer din holdkammerat så fortæl ham eller hende, at det er ok, hvis han eller hun går tidligt hjem fra arrangementet eller melder afbud på dagen, hvis symptomerne ikke tillader socialaktivitet på den pågældende dag. Og vis den samme forståelse i forbindelse med aktiviteten.