I det følgende vil vi forsøge at give dig som klassekammerat eller underviser en forståelse af, hvad en hjernerystelse er og hvad det er din klassekammerat eller elev går igennem efter en hjernerystelse. Derudover vil der til sidst være nogle gode råd til, hvordan du kan støtte patienten i genoptræningen efter en hjernerystelse.
Hvad er en hjernerystelse?
En hjernerystelse kan forekomme ved en acceleration eller deceleration af hjernen. Det er ofte, men ikke altid, forårsaget af et direkte eller indirekte slag til hovedet. Slaget behøver ikke at være hårdt for at fremprovokere en hjernerystelse og ligeledes er det ikke en forudsætning, at man skal have været bevidstløs, kastet op eller lignende for, at der kan være tale om en hjernerystelse.
Når hjernerystelsen forekommer, skabes der en såkaldt energikrise i hjernen, da hjernen har brug for ekstra energi til at reparere sig selv. Det betyder samtidigt, at hjernen midlertidigt dæmper andre aktiviteter, hvilket kan forklare, at man efter en hjernerystelse oplever symptomer selv ved aktiviteter, som normalt ellers er nemme at udføre.
Symptomerne efter hjernerystelse kan overordnet inddeles i fire grupper; fysiske, kognitive, psykiske og søvnrelaterede symptomer. Alle fire symptom kategorier er lige vigtige og kan have lige stor indflydelse på patientens livskvalitet. Når du er sammen med patienten, kan det være, at du oplever at din klassekammerat eller elev er i stand til at socialiserer eller lave kognitivt arbejde som før hjernerystelsen. Men husk på at det kan være på bekostning af store mængder hvile i timerne op til eller efter jeres interaktion samt efterfølgende timer eller dage med forværrede symptomer.
Gradvis genoptræning af studieevne
Når din klassekammerat eller dit studiegruppemedlem lider af symptomer efter en hjernerystelse, så skyldes det ofte at hjernen trættes hurtigere end før hjernerystelsen, og når hjernen er træt, så kommer symptomerne ofte. Tænk på hjernen som et batteri. På nuværende tidspunkt er batteriet hurtigere opbrugt, og derfor har patienten brug for oftere at genoplade batteriet. Derfor vil patienten også blive opfordret til at studere og socialisere i intervaller og tage mentale pauser i løbet af dagen mellem intervallerne.
Din studiekammerat eller elev har via appen adgang til et planlægningsværktøj, som giver patienten råd ift. planlægning af de mentale pauser og længde af studieintervaller. Især i starten rådes patienten til at studere i korte intervaller og bruge de mentale pauser med lukkede øjne for sig selv i ca. 10 minutter. Derfra vil appen trin for trin motivere patienten til langsomt at øge belastningen, mindske længden af de mentale pauser og normalisere aktivitetsniveauet i pauserne.
Metoden kan sammenlignes med at træne op til et maraton, hvor løberen optimalt skal følge en træningsplan, som langsomt øger distancen og farten for at træne løberens udholdenhed, muskler og led i et tempo, der sikrer, at løberen ikke får skader på vejen. Det betyder samtidigt, at løberen undervejs ikke altid løber til fuld udmattelse. Det er ligeledes vigtigt, at din elev eller dit gruppemedlem ikke arbejder til fuld udmattelse under genoptræningen, da det ofte er her symptomerne fremkommer. Ved ikke at arbejde til fuld udmattelse, så vender patienten langsomt hjernen til, at studieaktivitet ikke fremprovokerer symptomer.
En anden årsag til, at patienten ikke skal arbejde til fuld udmattelse er at sikre, at patienten også har kræfter og energi til at lave andet end at studere, såsom at motionere og deltage i socialaktivitet. Aktiviteter, der i rehabiliteringen efter hjernerystelse, er med til at passe på patientens mentale helbred, hvilket er vigtigt da op mod 30% af hjernerystelsespatienter med længerevarende symptomer oplever depression.
Gode råd til lærer, klassekammerater og studiegruppemedlemmer
- Hjælp din klassekammerat eller elev med at holde sig til en gradvis tilbagevenden. Spørg forud for eller under gruppearbejde din klassekammerat eller dit gruppemedlem om, hvilket genoptræningsniveau patienten har nået ift. studieaktivitet. Brug den viden til høfligt at minde dit gruppemedlem eller din elev om, hvornår det er tid til mentale pauser eller til at afslutte dagens aktivitet. Vær derudover imødekommende overfor dit gruppemedlems ønsker ift. lokation og aktivitetsniveau.
- Frigør din klassekammerat, dit gruppemedlem eller din elev fra dårlig samvittighed. Under rehabilitering fra især længerevarende hjernerystelser vil ramte opleve dage, hvor de næsten ikke mærker nogen symptomer og andre dage, hvor symptomerne gør det næsten umuligt at gennemføre dagens genoptræning ift. studiearbejde. Det er helt normalt, at det går op og ned, og patienten opfordres til at lytte til sine symptomer. Som studiekammerat, gruppemedlem eller lærer er det derfor vigtigt at have og vise forståelse for, at patienten på dagen kan melde afbud eller fortælle, at han eller hun ikke er i stand til at klare helt så meget. Ved at give patienten den frihed, så vil patienten ofte kunne bidrage mere til gruppearbejdet eller klassen på sigt, da konsekvensen af at presse sig selv på de dage, hvor symptomerne er lidt slemmere, er, at patienten har brug for efterfølgende dage eller uger med ekstra hvile. Derudover kan det meget vel tage længere tid for patienten, at komme sig helt ved at løbende at presse sig selv for meget.
- Lad ikke din klassekammerat eller dit gruppemedlem isolere sig. Mange hjernerystelsespatienter oplever det som mentalt hårdt. Særligt fordi at det er svært at deltage i sociale aktiviteter. For at forebygge eller afhjælpe det, er det vigtigt, at du ikke lader din klassekammerat eller dit gruppemedlem isolerer sig, hvilket man nemt kan komme til som hjernerystelsespatient, når man synes, at det gør ondt i hovedet hver gang, man er social. Men, din klassekammerat eller dit gruppemedlem kan sagtens fortsat være social. Det skal bare være mere struktureret ift. længde og indlagte pauser. Støt op om at være social med din klassekammerat på hans eller hendes præmisser, og når du inviterer din klassekammerat, så fortæl ham eller hende at det er ok, hvis de går tidligt hjem fra arrangementet eller melder afbud på dagen, hvis symptomerne ikke tillader socialaktivitet den pågældende dag. Og vis den samme forståelse i forbindelse med selve aktiviteten.
Særligt til underviseren
- Den studerende har som fortalt brug for at tage nogle mentale pauser af og til. Tillad derfor at den studerende forlader undervisningen, når det er nødvendigt.
- Om muligt så hjælp gerne den hjernerystelsesramte med at opnå ubegrænset adgang til et stille lokale, hvor der kan tages mentale pauser.
- Tillad ligeledes den studerende at komme stille og roligt i gang derhjemme, og undgå at presse den studerende til at vende fysisk tilbage til skole før han eller hun selv føler sig klar.
- Forsøg at gøre PowerPoint slideshows og andet materiale tilgængeligt for den studerende, og bær over med eleven, hvis han eller hun ikke er i stand til at følge din normale studieplan en periode. Fortæl evt. patienten, at det er okay.
- Ifm. eksamener, så har eleven fortsat brug for at tage mentale pauser for ikke at fremprovokere hverken kortere eller længerevarende tilbagefald. Hjælp derfor om muligt eleven til længere eksamenstid, så patienten kan få de nødvendige pauser. Eller hjælp patienten med at udskyde eksamener og lave en ny studieplan.