I følgende vil vi give dig som klassekammerat eller underviser, en forståelse af, hvad en hjernerystelse er og, hvad det er din klassekammerat eller elev går igennem. Derudover får du nogle gode råd til, hvordan du kan støtte den hjernerystelsesramte i genoptræningen.
Hvad er en hjernerystelse?
En hjernerystelse kan forekomme ved en acceleration eller deceleration af hjernen. Det er ofte, men ikke altid, forårsaget af et direkte eller indirekte slag til hovedet. Slaget behøver ikke at være hårdt for at fremprovokere en hjernerystelse og ligeledes er det ikke en forudsætning, at man skal have været bevidstløs, kastet op eller lignende for, at der kan være tale om en hjernerystelse. Når hjernerystelsen forekommer, skabes der en såkaldt energikrise i hjernen, da hjernen har brug for ekstra energi til at reparere sig selv. Det betyder samtidigt, at hjernen midlertidigt dæmper andre aktiviteter, hvilket kan forklare, at man efter en hjernerystelse oplever symptomer selv ved aktiviteter, som normalt ellers er nemme at udføre.
Vigtigheden af en gradvis tilbagevenden til aktivitet
De første 48 timer efter hjernerystelsen
- Det er vigtigt, særligt de første 48 timer efter skaden, at den hjernerystelsesramte får alt den hvile, der er brug for, og udskyder aktiviteter som skole, arbejde og sport.
Fra 48 timer til 14 dage efter hjernerystelsen
- 48 timer efter hjernerystelsen er patienten klar til gradvist at vende tilbage til i første omgang hverdagsaktiviteter og sidenhen skole og fysiske aktiviteter.
Gradvis genoptræning af studieevne.
Når din klassekammerat eller elev lider af symptomer efter en hjernerystelse, så skyldes det ofte at hjernen trættes hurtigere end før hjernerystelsen, og når hjernen er træt, så kommer symptomerne. Tænk på hjernen som et batteri. På nuværende tidspunkt er batteriet hurtigere opbrugt, og derfor har patienten brug for oftere at genoplade batteriet. Derfor vil patienten også blive opfordret til at studere og socialisere i intervaller og tage mentale pauser i løbet af dagen mellem intervallerne. Det inkluderer mentale pauser under kognitivt arbejde og socialaktivitet.
Din studiekammerat eller elev har via app’en adgang til et planlægningsværktøj, som giver patienten råd ift. planlægning af de mentale pauser og længde af studieintervaller. Især i starten rådes patienten til at studere i korte intervaller og bruge de mentale pauser med lukkede øjne for sig selv i ca. 10 minutter. Derfra vil appen trin for trin motivere patienten til langsomt at øge belastningen, mindske længden af de mentale pauser og normalisere aktivitetsniveauet i pauserne.
Metoden kan sammenlignes med at træne op til et maraton, hvor løberen optimalt skal følge en træningsplan, som langsomt øger distancen og farten for at træne løberens udholdenhed, muskler og led i et tempo, der sikrer, at løberen ikke får skader. Det betyder samtidigt, at løberen undervejs ikke altid løber til fuld udmattelse. Det er ligeledes vigtigt, at din elev eller dit gruppemedlem ikke arbejder til fuld udmattelse under genoptræningen, da det ofte er her symptomerne fremkommer. Ved ikke at arbejde til fuld udmattelse, så vender patienten langsomt hjernen til, at studieaktivitet ikke fremprovokerer symptomer.
Gode råd til underviseren, klassekammerater og studiegruppemedlemmer
- Hjælp din klassekammerat eller elev med at holde sig til en gradvis tilbagevenden. Spørg forud for eller under gruppearbejde indtil, hvilket genoptræningsniveau patienten har nået ift. studieaktivitet. Brug den viden til høfligt at minde om, hvornår det er tid til mentale pauser eller til at afslutte dagens aktivitet. Vær derudover imødekommende overfor dit gruppemedlems ønsker ift. lokation og aktivitetsniveau.
- Frigør din klassekammerat eller elev fra dårlig samvittighed. Under rehabilitering fra hjernerystelse vil ramte opleve dage, hvor de næsten ikke mærker nogen symptomer og andre dage, hvor symptomerne gør det næsten umuligt at gennemføre dagens genoptræning ift. studiearbejde. Det er helt normalt, at det går op og ned, og patienten opfordres til at lytte til sine symptomer. Fortæl derfor den hjernerystelsesramte, at det er okay, at han eller hun for nu bidrager med mindre end andre gør, eller at det er okay, når han eller hun i sidste øjeblik meddeler, at der er opgaver, som han eller hun ikke får lavet. Det er hårdt nok for patienten at føle, at han eller hun ikke kan bidrage som før.
- Lad ikke din klassekammerat eller dit gruppemedlem isolere sig. Mange hjernerystelsespatienter oplever det som mentalt hårdt. Særligt fordi at det er svært at deltage i sociale aktiviteter. For at forebygge eller afhjælpe det, er det vigtigt, at du ikke lader din klassekammerat eller dit gruppemedlem isolerer sig, hvilket man nemt kan komme til som hjernerystelsespatient, når man synes, at det gør ondt i hovedet hver gang man er social. Men, din klassekammerat eller dit gruppemedlem kan sagtens fortsat være social. Det skal bare være mere struktureret ift. længde og indlagte pauser. Støt op om at være social med din klassekammerat på hans eller hendes præmisser, og når du inviterer din klassekammerat, så fortæl ham eller hende at det er ok, hvis de går tidligt hjem fra arrangementet eller melder afbud på dagen, hvis symptomerne ikke tillader socialaktivitet den pågældende dag. Og vis den samme forståelse i forbindelse med selve aktiviteten.
Særligt til underviseren
- Den studerende har som fortalt brug for at tage nogle mentale pauser af og til. Tillad derfor, at den studerende forlader undervisningen, når det er nødvendigt.
- Om muligt så hjælp gerne den hjernerystelsesramte med at opnå ubegrænset adgang til et stille lokale, hvor der kan tages mentale pauser.
- Tillad den studerende at komme stille og roligt i gang derhjemme, og undgå at presse den studerende til at vende fysisk tilbage til skole før han eller hun selv føler sig klar.
- Forsøg at gøre PowerPoints og andet materiale tilgængeligt for den studerende, og bær over med eleven, hvis han eller hun ikke er i stand til at følge din normale studieplan en periode. Fortæl evt. patienten, at det er okay.
- Ifm. eksamener, så har eleven fortsat brug for at tage mentale pauser for ikke at fremprovokere hverken kortere eller længerevarende tilbagefald. Hjælp derfor om muligt eleven til længere eksamenstid, så patienten kan få de nødvendige pauser. Eller hjælp patienten med at udskyde eksamener, og at lave en ny studieplan.