I følgende vil vi forsøge at give dig som kollega eller leder en forståelse af, hvad en hjernerystelse er og hvad det er din medarbejder går igennem efter en hjernerystelse. Derudover vil der til sidst være nogle gode råd til, hvordan du kan støtte patienten i genoptræningen efter en hjernerystelse.
Hvad er en hjernerystelse?
En hjernerystelse kan forekomme ved en acceleration eller deceleration af hjernen. Det er ofte, men ikke altid, forårsaget af et direkte eller indirekte slag til hovedet. Slaget behøver ikke at være hårdt for at fremprovokere en hjernerystelse og ligeledes er det ikke en forudsætning, at man skal have været bevidstløs, kastet op eller lignende for, at der kan være tale om en hjernerystelse.
Når hjernerystelsen forekommer, skabes der en såkaldt energikrise i hjernen, da hjernen har brug for ekstra energi til at reparere sig selv. Det betyder samtidigt, at hjernen midlertidigt dæmper andre aktiviteter, hvilket kan forklare, at man efter en hjernerystelse oplever symptomer selv ved aktiviteter, som normalt ellers er nemme at udføre.
Symptomerne efter hjernerystelse kan overordnet inddeles i fire grupper; fysiske, kognitive, psykiske og søvnrelaterede symptomer. Alle fire symptomkategorier er lige vigtige og kan have lige stor indflydelse på patientens livskvalitet.
Når du er sammen med din kollega eller ansatte kan det være du oplever, at patienten er i stand til at socialisere og lave kognitivt eller fysisk arbejde som før hjernerystelsen. Men husk på at det kan være på bekostning af store mængder hvile i timerne op til eller efter jeres interaktion samt efterfølgende timer eller dage med forværrede symptomer.
Gradvis genoptræning af arbejdsevne
Når din kollega lider af symptomer efter en hjernerystelse, så skyldes det ofte at hjernen trættes hurtigere end før hjernerystelsen, og når hjernen er træt, så kommer symptomerne ofte. Tænk på hjernen som et batteri. På nuværende tidspunkt er batteriet hurtigere opbrugt, og derfor har patienten brug for hyppigere at genoplade batterierne. Derfor vil patienten også blive opfordret til at arbejde og socialisere i intervaller og tage mentale pauser i løbet af dagen mellem intervallerne. Det inkluderer mentale pauser under kognitivt og fysisk arbejde samt socialaktivitet.
Din kollega har via appen adgang til et planlægningsværktøj, som giver patienten råd ift. planlægning af de mentale pauser og længde af arbejdsintervaller. Især i starten rådes den hjernerystelsesramte til at arbejde i korte intervaller og bruge de mentale pauser med lukkede øjne og for sig selv i ca. 10 minutter. Derfra vil appen trin for trin guide mod langsomt at øge belastningen, mindske længden af de mentale pauser og normalisere aktivitetsniveauet i pauserne.
Metoden kan sammenlignes med at træne op til et maraton, hvor løberen optimalt skal følge en træningsplan, som langsomt øger distancen og farten for at træne løberens udholdenhed, muskler og led i et tempo der sikrer, at løberen ikke får skader undervejs. Det betyder samtidigt at løberen undervejs ikke altid løber til fuld udmattelse. Det er ligeledes vigtigt, at din kollega ikke arbejder til fuld udmattelse under genoptræningen, da det ofte er her symptomerne fremkommer. Ved ikke at arbejde til fuld udmattelse, så vender patienten langsomt hjernen til at arbejde ikke fremprovokerer symptomer. En anden årsag til at patienten ikke skal arbejde til fuld udmattelse er at sikre, at patienten også har kræfter og energi til at lave andet end at arbejde, såsom at motionere og deltage i socialaktivitet. Aktiviteter, der i rehabiliteringen efter hjernerystelse, er med til at passe på patientens mentale helbred, hvilket er vigtigt da op mod 30% af hjernerystelsespatienterne med længerevarende symptomer oplever depression.
Gode råd til hvordan du som kollega og leder kan hjælpe den hjernerystelsesramte
- Hjælp din kollega med at holde sig til en gradvis tilbagevenden. Spørg i starten af ugen eller i samarbejdssituationer din kollega om, hvilket genoptræningsniveau patienten har nået ift. arbejde. Brug den viden til høfligt at minde din kollega om, hvornår det er tid til mentale pauser eller til at afslutte dagens aktivitet. Vær derudover imødekommende overfor ønsker ift. lokation og aktivitetsniveau.
- Frigør din kollega fra dårlig samvittighed. Under rehabilitering fra især længerevarende hjernerystelser vil ramte opleve dage, hvor de næsten ikke mærker nogen symptomer og andre dage, hvor symptomerne gør det næsten umuligt at gennemføre dagens genoptræning ift. arbejde. Det er helt normalt at det går op og ned, og patienten opfordres til at lytte til sine symptomer. Som kollega eller chef er det derfor vigtigt at have og vise forståelse for, at patienten på dagen kan melde afbud eller fortælle, at han eller hun ikke er i stand til at klare helt så meget. Ved at give patienten den frihed, så vil patienten ofte kunne bidrage mere til arbejdspladsen på sigt, da konsekvensen af at presse sig selv på de dage, hvor symptomerne er lidt slemmere, er, at patienten har brug for efterfølgende dage eller uger med ekstra hvile. Derudover kan det meget vel kan tage længere tid for patienten at komme sig helt, hvis han eller hun løbende presser sig selv for meget.
- Lad ikke din kollega isolere sig. Mange hjernerystelsespatienter oplever det som mentalt hårdt. Særligt fordi det er svært at deltage i sociale aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at du ikke lader din kollega isolere sig, hvilket man nemt kan komme til som hjernerystelsespatient, når man synes, at det gør ondt i hovedet hver gang man er social. Men din kollega kan sagtens fortsat være social. Det skal bare være mere struktureret ift. længde og indlagte pauser. Så, støt op om at være social med din kollega på hans eller hendes præmisser, og når du inviterer din kollega, så fortæl ham eller hende at det er ok, hvis han eller hun går tidligt hjem fra arrangementet eller melder afbud på dagen. Og vis den samme forståelse i forbindelse med selve aktiviteten.
Særligt til lederen
Neuropsykologiske forskere fra Københavns universitet udgav i 2020 en videnskabelig artikel, hvori de fremhævede, at danske arbejdspladser ikke er gode nok til at lade de ansatte vende gradvist tilbage til jobbet, og at der mangler mulighed for fleksible timer og mindre krævende opgaver. Ligeledes konkluderede de, at de hjernerystelsesramte oplever en generel manglende forståelse fra kollegaer og ansatte. Elementer som har en positiv effekt på succesraten for genoptræning efter hjernerystelse. Det er derfor meget vigtigt, at du som leder, gør dit til, at din medarbejder kan vende gradvist tilbage:
- Patienten har særligt i de tidlige faser efter en hjernerystelse brug for at komme stille og roligt i gang derhjemme. Lad så vidt muligt patienten det, og fokuser på at tildele den ansatte mindre krævende opgaver, som der kan gås til og fra.
- Bær ligeledes over med den ansatte, hvis han eller hun ikke er i stand til at følge den normale arbejdsplan en periode. Fortæl evt. patienten, at det er okay.
- Overvej derudover at kalde den ansatte ind til et ugentligt møde, hvor der spørges indtil, hvordan patienten har det, og hvor langt patienten er nået i sin gradvise tilbagevenden til arbejde. Herunder, hvor mange og hvor lange intervaller den ansatte kan klare nu, og hvor mange og hvor lange pauser der er brug for.
- Husk på at konsekvenserne af ikke at tillade den ansatte en gradvis tilbagevenden og de rette rammer er, at det tager patienten længere tid at komme sig, og at I måske helt mister medarbejderen. Skab derfor et miljø, hvor det er acceptabelt, at den ansatte for nu forlader møder, byggepladsen, computeren osv., når det er nødvendigt at tage mentale pauser.
- Endeligt, så hjælp gerne patienten med at opnå ubegrænset adgang til et stille lokale, hvor der kan tages mentale pauser og/eller adgang til en plads med mindre larm og forstyrrelser.
Med de rette rammer, så hjælper du din medarbejder godt på vej i genoptræningen efter hjernerystelse.