I følgende vil vi give, dig som kollega eller leder, en forståelse af, hvad en hjernerystelse er og, hvad det er din ansatte eller kollega går igennem. Derudover får du nogle gode råd til, hvordan du kan støtte den hjernerystelsesramte i genoptræningen.
Hvad er en hjernerystelse?
En hjernerystelse kan forekomme ved en acceleration eller deceleration af hjernen. Det er ofte, men ikke altid, forårsaget af et direkte eller indirekte slag til hovedet. Slaget behøver ikke at være hårdt for at fremprovokere en hjernerystelse, og ligeledes er det ikke en forudsætning, at man skal have været bevidstløs, kastet op eller lignende for, at der kan være tale om en hjernerystelse. Når hjernerystelsen forekommer, skabes der en såkaldt energikrise i hjernen, da hjernen har brug for ekstra energi til at reparere sig selv. Det betyder samtidigt, at hjernen midlertidigt dæmper andre aktiviteter, hvilket kan forklare, at man efter en hjernerystelse oplever symptomer selv ved aktiviteter, som normalt ellers er nemme at udføre.
Vigtigheden af en gradvis tilbagevenden til aktivitet
De første 48 timer efter hjernerystelsen
- Det er vigtigt, særligt de første 48 timer efter skaden, at den hjernerystelsesramte får alt den hvile, som der er brug for og udskyder aktiviteter som skole, arbejde og sport,
Fra 48 timer til 14 dage efter hjernerystelsen
- 48 timer efter hjernerystelsen, er patienten klar til gradvist at vende tilbage til i første omgang hverdagsaktiviteter og derefter arbejde og fysisk aktivitet.
Gradvis genoptræning af arbejdsevne
Når din kollega lider af symptomer efter en hjernerystelse, så skyldes det ofte, at hjernen trættes hurtigere end før hjernerystelsen. Når hjernen er træt, så kommer symptomerne ofte. Tænk på hjernen som et batteri. På nuværende tidspunkt bliver batteriet hurtigere opbrugt, og derfor har patienten brug for hyppigere at genoplade batteriet. Derfor vil patienten blive opfordret til at arbejde og socialisere i intervaller og tage mentale pauser i løbet af dagen mellem intervallerne.
Din kollega har via appen adgang til et planlægningsværktøj, som giver patienten råd ift. planlægning af de mentale pauser og længde af arbejdsintervaller. Især i starten rådes den hjernerystelsesramte til at arbejde i korte intervaller og bruge de mentale pauser med lukkede øjne og for sig selv i ca. 10 minutter. Derfra vil appen trin for trin guide mod langsomt at øge belastningen, mindske længden af de mentale pauser og normalisere aktivitetsniveauet i pauserne.
Metoden kan sammenlignes med at træne op til et maraton, hvor løberen optimalt skal følge en træningsplan, som langsomt øger distancen og farten for at træne løberens udholdenhed, muskler og led i et tempo der sikrer, at løberen ikke får skader. Det betyder samtidigt, at løberen undervejs ikke altid løber til fuld udmattelse. Det er ligeledes vigtigt, at din kollega eller ansatte ikke arbejder til fuld udmattelse under genoptræningen, da det ofte er her symptomerne fremkommer. Ved ikke at arbejde til fuld udmattelse, så vender patienten langsomt hjernen til, at arbejde ikke fremprovokerer symptomer.
Gode råd til hvordan du som kollega kan hjælpe den hjernerystelsesramte
- Hjælp din kollega med at holde sig til en gradvis tilbagevenden. Spørg i starten af ugen eller i samarbejdssituationer din kollega om, hvilket genoptræningsniveau patienten har nået ift. arbejde. Brug den viden til høfligt at minde din kollega om, hvornår det er tid til mentale pauser eller til at afslutte dagens aktivitet. Vær derudover imødekommende overfor ønsker ift. lokation og aktivitetsniveau.
- Frigør din kollega fra dårlig samvittighed. Under rehabilitering fra hjernerystelse vil ramte opleve dage, hvor de næsten ikke mærker nogen symptomer og andre dage, hvor symptomerne gør det næsten umuligt at gennemføre dagens genoptræning ift. arbejde. Det er helt normalt, at det går op og ned, og patienten opfordres til at lytte til sine symptomer. Fortæl derfor din kollega, at det er okay, at han eller hun for nu bidrager med mindre end andre gør, eller at det er okay, når han eller hun i sidste øjeblik meddeler, at der er opgaver, som kollegaen ikke får lavet på grund af symptomer. Det er hårdt nok for den hjernerystelsesramte at føle, at han eller hun ikke kan bidrage som før.
- Lad ikke din kollega isolere sig. Mange hjernerystelsespatienter oplever det som mentalt hårdt. Særligt fordi at det er svært at deltage i sociale aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at du ikke lader din kollega isolere sig, hvilket man nemt kan komme til som hjernerystelsespatient, når man synes, at det gør ondt i hovedet hver gang, man er social. Men din kollega kan sagtens fortsat være social. Det skal bare være mere struktureret ift. længde og indlagte pauser. Så, støt op om at være social med din kollega på hans eller hendes præmisser, og når du inviterer din kollega, så fortæl ham eller hende, at det er okay, hvis han eller hun går tidligt hjem fra arrangementet eller melder afbud på dagen. Og vis den samme forståelse i forbindelse med selve aktiviteten.
Særligt til lederen
Neuropsykologiske forskere fra Københavns universitet udgav i 2020 en videnskabelig artikel, hvor i de fremhævede, at danske arbejdspladser ikke er gode nok til at lade de ansatte vende gradvist tilbage til jobbet, og at der mangler mulighed for fleksible timer og mindre krævende opgaver. Ligeledes konkluderede de, at de hjernerystelsesramte oplever en generel manglende forståelse fra kollegaer og ledere. Det er derfor vigtigt, at du som leder gør dit for, at din medarbejder kan vende gradvist tilbage. Det kan du bl.a. gøre ved at..
- ..lade patienten komme stille og roligt i gang derhjemme, og forsøg ikke at presse medarbejderen til at vende fysisk tilbage før han eller hun er klar.
- ..tildele den ansatte mindre krævende opgaver, som der kan gås til og fra.
- ..bære over med den ansatte, hvis han eller hun ikke er i stand til at følge den normale arbejdsplan en periode.
- ..indkalde den ansatte til et ugentligt møde, hvor der spørges indtil, hvor langt patienten er nået i sin gradvise genoptræning ift. arbejde. Herunder, hvor mange og hvor lange intervaller den ansatte kan klare nu, og hvor mange og hvor lange pauser der er brug for.
- ..skabe et miljø, hvor det er acceptabelt, at den ansatte for nu forlader møder, byggepladsen, computeren osv., når det er nødvendigt at tage mentale pauser.
- ..hjælpe patienten med at opnå ubegrænset adgang til et stille lokale, hvor der kan tages mentale pauser og/eller adgang til en plads med mindre larm og forstyrrelser.
Husk på at konsekvenserne af ikke at tillade den ansatte en gradvis tilbagevenden og de rette rammer er, at det tager patienten længere tid at komme sig, og at I måske helt mister medarbejderen.
Med de rette rammer hjælper du din medarbejder godt på vej i genoptræningen efter hjernerystelsen.