I følgende vil vi give dig som familiemedlem eller ven en forståelse af, hvad en hjernerystelse er og, hvad det er din ven eller dit familiemedlem går igennem. Derudover får du nogle gode råd til, hvordan du kan støtte din ven eller dit familiemedlem i genoptræningen efter en hjernerystelse.
Hvad er en hjernerystelse?
En hjernerystelse kan forekomme ved en acceleration eller deceleration af hjernen. Det er ofte, men ikke altid, forårsaget af et direkte eller indirekte slag til hovedet. Slaget behøver ikke at være hårdt for at fremprovokere en hjernerystelse, og ligeledes er det ikke en forudsætning, at man skal have været bevidstløs, kastet op eller lignende for, at der kan være tale om en hjernerystelse.
Når hjernerystelsen forekommer, skabes der en såkaldt energikrise i hjernen, da hjernen har brug for ekstra energi til at reparere sig selv. Det betyder samtidigt, at hjernen midlertidigt dæmper andre aktiviteter, hvilket kan forklare, at man efter en hjernerystelse oplever symptomer selv ved aktiviteter, som normalt ellers er nemme at udføre.
Langt de fleste vil være symptomfrie igen 2-4 uger efter skaden, og 90% er helt symptomfrie inden for 3 måneder efter at skaden fandt sted. Hjernen er plastisk, og har derfor en unik evne til at ændre og tilpasse sine strukturer for derved at genoprette eventuelle skader og bekæmpe inflammation. Det vil sige, at hjernen reelt klare det meste af rehabiliteringsarbejdet helt automatisk. Den hjernerystelsesramtes opgave er derfor hovedsageligt at vende gradvist tilbage til aktivitet.
Vigtigheden af en gradvis tilbagevenden til aktivitet
De første 48 timer efter hjernerystelsen
- Det er vigtigt, særligt de første 48 timer efter skaden, at den hjernerystelsesramte får alt den hvile, som der er brug for. I modsætning til hvad mange tror, så er det ikke farligt at sove umiddelbart efter en hjernerystelse. Men det er vigtigt at vække den hjernerystelsesramte hver fjerde time, for at tjekke om symptomerne er forværret. Er de det, så søg straks læge.
- Den hjernerystelsesramte rådes til at undgå total sengeliggende i løbet af dagen. I stedet bør der skiftes mellem hvile og let aktivitet, som ikke forværrer symptomerne.
- Let aktivitet er de aktiviteter, som kun kræver en lille mængde fysisk og kognitiv anstrengelse. Det kan være at tage et bad, lytte til podcast eller stille musik, lægge vasketøj sammen eller deltage i en stille og rolig aftensmad med familien. Men for hver aktivitet, bør den hjernerystelsesramte tillade sig selv at stoppe aktiviteten eller tage en kort pause ved symptomforværring.
Fra 48 timer til 14 dage efter hjernerystelsen
- 48 timer efter hjernerystelsen, bør patienten begynde en gradvis tilbagevenden til aktiviteter. Først til simple hverdagsaktiviteter. Og når de kan udføres uden væsentlig symptomforværring, så kan en gradvis tilbagevenden til studie eller arbejde samt sociale og fysiske aktiviteter langsomt påbegyndes.
- Efter en hjernerystelse udtrættes hjernen hurtigere end normalt, og når hjernen bliver træt, så kommer symptomerne ofte. Det er derfor vigtigt, at den hjernerystelsesramte løbende skifter mellem aktivitet og hvile.
- Den hjernerystelsesramte har i appen adgang til to planlægningsværktøjer, som kan bruges til at guide en gradvis forøgelse af belastning ifm. skole eller arbejde samt fysisk aktivitet i et tempo, der ikke fremprovokerer symptomerne for meget.
Hvad kan du gøre for at støtte hjernerystelsespatienten:
- Forsøg at skabe et konfliktfrit miljø og bær over med humørsvingninger og frustrationer. Symptomerne efter hjernerystelse kan overordnet inddeles i fire grupper; fysiske, kognitive, psykiske og søvnrelaterede symptomer. Ifm. de psykiske symptomer, så kan den hjernerystelsesramte opleve humørsvingninger, tristhed, irritation, eller generelt stærkere reaktioner på udfordringer og konflikter. Normalt så kontrollerer og dæmper hjernen vores følelser i ikke farlige situationer, men denne evne kan være midlertidigt ude af balance efter en hjernerystelse. Forsøg derfor at skabe et konfliktfrit miljø og bær over med humørsvingninger og frustrationer, da konflikter og skænderier er ekstra stressfulde for hjernen efter en hjernerystelse. I værste fald kan voldsomme konflikter eller skænderier frembringe tilbagefald.
- Tilbyd at hjælpe patienten med opgaver, der er fysisk eller kognitivt krævende. En vigtig del af rehabiliteringen efter hjernerystelse er at undgå total inaktivitet. Derfor er det vigtigt, at patienten fortsat selv udfører så mange hverdagsopgaver som muligt. Ikke desto mindre kan der være nogle aktiviteter som på nuværende tidspunkt, givet din ven eller dit familiemedlems tilstand, er for udfordrende eller stressende for patienten. Det kan være opgaver som børnepasning, at transportere sig eller handle ind. Vær derfor opmærksom på at tilbyde din hjælp til de ting, som stresser din ven eller dit familiemedlem, eller som kan virke uoverskuelige.
- Hjælp din ven eller dit familiemedlem med at holde sig til den gradvise genoptræning. Spørg forud for socialt samvær ind til, hvilket genoptræningsniveau patienten har nået ift. sociale aktiviteter. Brug den viden til høfligt at minde din ven eller dit familiemedlem om, når det er tid til mentale pauser eller til at afslutte dagens sociale samvær. Vær derudover imødekommende overfor din ven eller dit familiemedlems ønsker ift. lokation og aktivitet.
- Reducer mængden af stimuli under socialt samvær. Når patienten rehabiliterer, kan det være endnu hårdere for hjernen at multitaske. Derfor, når du er social med din ven eller dit familiemedlem, så overvej at slukke baggrundsstøj såsom tv, radio eller larmende musik.