Om os

Min Hjernerystelse er en app udviklet med det formål at lette rehabiliteringen efter pådragelse af hjernerystelse.

Ambitionen for Min Hjernerystelse er at gøre den struktur, målrettethed og daglige sparring, som findes i de mest succesfulde af elitesportens hjernerystelsesrehabiliteringsprogrammer tilgængelig for alle hjernerystelsespatienter på tværs af landegrænser.

Virksomheden bag appen er Min Hjernerystelse ApS (Cvr-nummer: 42398470).


Hvem er vi?

Appen er udviklet i samarbejde mellem tidligere og nuværende hjernerystelsespatienter, en læge, en psykologiprofessor og en neurokiropraktor, der alle har stor viden om hjernerystelse og hjernerystelsesrehabilitering.  

Gordon Bloom
Dr. Gordon Bloom

Psykologiprofessor, McGill University, Montreal, Canada

Gordon er daglig leder af McGill Sport Psychology Research Laboratory, der forsker i, hvordan psykiske og sociale faktorer influerer hjernerystelsesrehabilitering.

Gordon står derudover bag mere end 100 videnskabelige artikler indenfor området og er regelmæssigt inviteret som taler til nationale og internationale begivenheder. Hans udgivelse fra 2004 i British Journal of Sports Medicine med titlen Sport psychology and concussion: New impacts to explore var en af de første empiriske studier til at linke sportspsykologi og hjernerystelser.

Endeligt er Gordon medforfatter til bogen “Psychological Aspects of Sport-Related Concussion” fra 2019.

Johs. Højberg
Johs. Højberg

Kiropraktor og board certified chiropractic neurologist, Højbjergklinikken

Stifter af Højbjergklinikken og deres hjernerystelses-program, der bl.a. er benyttet af Spillerforeningen.

Johs har mange års praktisk erfaring med behandling af symptomer efter hjernerystelse samt en kiropraktisk specialuddannelse i neurologi og blev ”Board certified chiropractic neurologist” i 1997. Et speciale, som kun få danske kiropraktorer har. Desuden er Johs. ”Fellow of the American College of Functional Neurology”.

Christoffer Brushøj
Christoffer Brushøj

Læge, Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg

Christoffer har stor erfaring med behandling af akut opståede skader blandt eliteatleter herunder hjernerystelser. Christoffer var bl.a. Chief Medical Officer for de danske atleter under OL i Tokyo.

Charlotte Hejl

Bachelor i psykologi, McGill University

Tidligere frivillig i Dr. Gordon Blooms laboratorie, hvor hun har deltaget i undersøgelse af psykiske aspekter af rehabilitering efter hjernerystelser hos eliteatleter.

Bjarke Thomsen

Cand. Merc., Aarhus Universitet

Stifter og tidligere langvarig hjernerystelsespatient.